Begivenhedsdetaljer

Denne begivenhed varer fra 9 september 2025 indtil 2 december 2025. Det optræder næste gang den 2. december 2025 18:30

  • Kategorier:
  • Kommende datoer:

Meditationsgruppe

 – et nærende fællesskab i urolige tider.

OBS! Denne meditationsgruppe er fyldt op og i gang. Der starter en ny gruppe til foråret. Hold øje med nyhedsbrevet.

Dato: Tirsdage d. 9/9, 23/9, 7/10, 21/10, 4/11, 18/11, 2/12
Tid: Kl. 18.30-20.00
Pris: Reduceret pris 900,- Basis pris 1200,- Bidrager pris 1500,-
Sted: Hos Nordic Dharma, Åkandevej 1 Vester Såby, 4330 Hvalsø
Underviser: Christin Illeborg

TILMELDING 

OM MEDITATIONSGRUPPEN

Denne meditationsgruppe er for dig, der savner et sted og et fællesskab at fordybe dig i – sammen med andre. Et roligt og venligt rum, hvor intet kræves af, ud over at møde op og være til stede. Her er intet at forberede, præstere eller forbedre.

Lige nu, i denne lidt rå og omskiftelige tid, længes mange af os efter stille, nærende rum, hvor vi kan genfinde forbindelsen til os selv og til livets dybere strøm. Et sted hvor vi kan trække vejret, blive holdt, mærke efter, hvile, forbinde os, genskabe styrke og åbne for det, der spirer i os.

Mit ønske med denne gruppe er at støtte dig i at føle dig forbundet til det meningsfulde midt i tidens uro. Gennem guidede meditationer, undervisning i centrale elementer fra mindfulness og buddhistisk psykologi, samt tid til udveksling og refleksion, skaber vi sammen et rum for nærvær, indsigt, indre healing og vækst.

Meditationsgruppen er for alle, der har lyst til at meditere sammen med andre og udvikle sin praksis – uanset erfaring. Nybegyndere er velkomne.

INDHOLD

Vi mødes 7 gange i alt – hver anden tirsdag kl 18.30-20.00.

Programmet ser nogenlunde sådan ud:
Velkommen i kredsen
Meditation (30-45 minutter)
Te og kiks
Studiepunkt, inspiration, undervisning
Dialog og spørgsmål

Er du i tvivl om gruppen er noget for dig, så skriv til Christin.

PRAKTISK

I rummet findes der stole og meditationspuder. Medbring gerne din egen yndlings meditationspude og et tæppe til at have om dig.

Ankommer du i bil, kan du parkere på de tværgående villaveje. Ankommer du med tog og bus, går bus 219 fra Hvalsø Station til stoppested kun 3 min fra Nordic Dharma.

BETINGELSER VED TILMELDING

Indbetaling af kursusbeløbet betragtes som en bindende tilmelding og kan som udgangspunkt ikke tilbagebetales. Gruppen startes op ved 6 tilmeldinger, der er plads til højst 12 deltagere. Bliver gruppen ikke fyldt op, udskydes startdato og du vil du få refunderet i forhold til de antal mødegange der vil være. Bliver gruppen ikke til noget, vil du få det fulde kursusbeløb tilbage.

OM CHRISTIN

Christin Illeborg Jeg er insigtsmeditations-, mindfulness- og yogalærer. Jeg startede med at meditere i 2000 og har nu fuldført Bodhi College’s Dharma Teacher training hos Christina Feldman. Jeg underviser i buddhistisk psykologi og Buddhas Dharma, samt mindfulness-baserede programmer (MBCT / MBSR). Jeg leder meditationsretreats i Danmark/udlandet. Jeg underviser og vejleder både enkeltpersoner, grupper og virksomheder. Jeg er med-grundlægger af Copenhagen Insight Meditation (2019). Før jeg blev underviser på fuld tid, har jeg uddannet mig og arbejdet som filmklipper DDF.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

- og få en lille gave som tak

Jeg skriver med jævne mellemrum – stille, ærligt og uden støj.

Tak for din tilmelding.