Meditationsgruppe

Et sted at finde forbindelsen til dig selv og til livets dybere strøm.
Meditation hos Christin

Dato: Tirsdage d. 1/9, 8/9, 15/9, 29/9, 6/10 (20/10)
Tid: Kl. 18.30-20.00
Priser: Reduceret pris 700,- Basis pris 1100,- Bidrager pris 1300,-
Sted:
 Hos Nordic Dharma, Åkandevej 1 Vester Såby, 4330 Hvalsø
Underviser: Christin Illeborg

  VÆLG PRIS OG TILMELD DIG HER  

Næste opstart er d. 3/11

OM MEDITATIONSGRUPPEN
Denne meditationsgruppe er for dig, der savner et sted og et fællesskab at fordybe dig i og blive inspireret.

Jeg tilbyder et roligt og venligt rum, hvor intet kræves af dig, ud over at møde op og være til stede. Her er intet at forberede, præstere eller forbedre.

Gruppen er et sted hvor du kan genfinde forbindelsen til dig selv og til livets dybere strøm. Et sted hvor du kan trække vejret, mærke efter, forbinde dig, genskabe styrke og åbne for det, der spirer i dig.

Aftenerne består af guidede meditationer, undervisning i centrale elementer fra mindfulness og buddhistisk psykologi, samt tid til udveksling og refleksion.

Meditationsgruppen er for alle, der har lyst til at meditere sammen med andre – uanset erfaring. Nybegyndere er velkomne.

Programmet ser nogenlunde sådan ud:
Velkommen i kredsen
Meditation (30-45 minutter)
Te og kiks
Studiepunkt, inspiration, undervisning
Dialog og spørgsmål

Er du i tvivl om gruppen er noget for dig, så skriv til Christin.

PRAKTISK
I rummet findes der stole og meditationspuder. Medbring gerne et tæppe til at have om dig.

Ankommer du i bil, kan du parkere på de tværgående villaveje. Ankommer du med tog og bus, går bus 219 fra Hvalsø Station til stoppested kun 3 min fra Nordic Dharma.

BETINGELSER VED TILMELDING
Indbetaling af kursusbeløbet betragtes som en bindende tilmelding og kan som udgangspunkt ikke tilbagebetales. Gruppen startes op ved 6 tilmeldinger, der er plads til højst 10 deltagere. Bliver gruppen ikke fyldt op, udskydes startdato og du vil du få refunderet i forhold til de antal mødegange der vil være. Bliver gruppen ikke til noget, vil du få det fulde kursusbeløb tilbage.

Meditation hos Christin

Christin Illeborg, I dag underviser jeg i mindfulness (MBSR og MBCT), indsigtsmeditation (vipassanā) og buddhistisk psykologi. Jeg tilbyder undervisning og vejledning til både enkeltpersoner, grupper og virksomheder og leder meditationsretreats i Danmark og udlandet. Jeg er desuden medstifter af Copenhagen Insight Meditation. Før jeg blev underviser på fuld tid, har jeg uddannet mig og arbejdet som filmklipper DDF.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

- og få en lille gave som tak

Jeg skriver med jævne mellemrum – stille, ærligt og uden støj.

Tak for din tilmelding.