fbpx

Mind Training Circles og Insight studiegrupper

Nordic Dharma, Christin Illeborg, tilbyder igen videregående mindfulnesstræning og undervisning i Buddhas tidlige lære, fra en sekulær forståelse.

Det er ledertræning, udviklingsgrupper for mindfulnesslærere og fordybelse i den buddhistisk psykologi.

Der er lige nu to slags studiegrupper der venter på at starte op til efteråret. En Mind Training Circle og en Insight studiegruppe. Begge er selvskabte grupper der selv har samlet sig og henvendt sig for undervisning.

Vil du selv lave en gruppe, skal du samle 4-8 personer og derefter henvende jer til til mig. Så finder vi tid og sted der passer jeres gruppe. Ønsker I at have flere med ombord, slår jeg gerne gruppen op hos mig.

Som inspiration er disse to grupper på vej:

Mind Training Circle
Denne er en mentorgruppe “Mind Training Circle” for topchefer og ledere. Gruppen skal studere Buddhas 8 foldige vej og de 4 mentale powers for succes, Iddhipādā. ⁣I denne gruppe bliver der kun læst lidt, men reflekteret meget. Indsigterne bliver omsat med stor vedholdende omhyggelighed og der bliver delt erfaringer som leder/chef.

Insight- og Studiegruppe
Denne gruppe er en studie- og meditationsgruppe for mindfulness- og compassionlærere, som har ønsket at forstå dybderne i Buddhas undervisninger og den buddhistiske psykologi. Gruppen vil få et større overblik over Buddhas undervisninger, og særligt fordybe sig i de undervisninger som mindfulness- og compassionbaserede kurser står på skuldrene af.
Vi lægger ud med de vigtigste undervisninger; Fundamentet til mindfulness (Satipaṭṭhāna Sutta), de 4 nobelgørende opgaver (Dhammacakkappavattana Sutta) og naturligvis også loving-kindness (Karaniya Metta Sutta). Gruppen er også en mulighed for at meditere og udveksle erfaringer med kolleger.

Du er velkommen til at kontakte mig med dit ønske og høre nærmere om hvordan din gruppe kan komme igang.

Lidt om Christin Illeborg
Jeg arbejder professionelt med indsigtsmeditation, mindfulness også kaldt vipassana. Denne stil tager udgangspunkt i Buddhas tidlige lære, før den udviklede sig i forskellige buddhistiske traditioner og linjer.

Jeg er fascineret af den buddhistiske psykologi og jeg formidler essensen i en form tilpasset vores nordiske livsvilkår.

Som et par af mine klienter så fint beskriver det:

”Christin kravler ned i dybet og finder det vigtigste frem, som hun så tager med op til overfladen, hvor hun gør det konkret, håndgribeligt og dermed også tilgængeligt for mig at arbejde med.”

“Hun lytter til det konkrete, hjælper med at belyse det almenmenneskelige og kobler det på en graciøs måde til en visdomslære. Man ankommer druknende og desorienteret og går med en dyb sindsro.”

Læs mere om min Mentoring

Følg mit arbejde

Du skal huske at bekræfte din tilmelding, gennem den mail du lige har fået tilsendt. Se evt. i reklamer / spam.