Gradual Awakening – towards samatha experience
Nytårsweekend 2027 med Helen Stephenson og Christin Illeborg
Dato: Lørdag d. 16. januar og søndag d. 17. januar 2027. Med mulighed for at deltage bare én dag.
Tid: Kl. 10-17 begge dage
Sted: Mulden 50, 4330 Hvalsø
Arrangør: Copenhagen Insight Meditation og Nordic Dharma
Priser: 1100-2600
Priser weekend:
Prisen er variabel, så alle kan være med.
- Støttett: 1.900 kr.
- Basis: 2.200 kr.
- Bidrager: 2.600 kr.
Priser enkelt dag:
- Støttet: 1.100 kr.
- Basis: 1.400 kr.
- Bidrager: 1.700 kr.
Om Nytårsweekenden Gradual Awakening
Weekenden inviterer ind i en stille og gradvis opvågnen – ikke som et gennembrud, men som en blid forfinelse af opmærksomheden.
Vi bevæger os fra mindfulness i kroppen gennem dyb, stille yoga til en vidstrakt, kærlig og rummelig bevidsthed.
Samatha-praksis danner et stille bagtæppe: en samling af sindet med åndedrættet, rummet og nærværet, så opmærksomheden kan begynde at hvile i sig selv.
I stilhed og stille bevægelse vækkes kvaliteter af sensitivitet og modtagelighed. Måske genkender vi det fra barndommen – hvordan vi et øjeblik kunne glemme os selv i leg eller fordybelse, og en mere ordløs opmærksomhed trådte frem. Her forstås tapas som en blid renselse, hvor det unødvendige får lov at falde bort.
Gradual awakening – towards samatha experience er en proces af udvidelse og forfinelse: en bevægelse mod større lethed, lys og en kærlighed, der kommer indefra.
PRAKTISK INFO
TRANSPORT TIL SIALA
Der kører tog til Hvalsø Station. Herfra er der 20 min gåtur på den grønne sti. 5 min med cykel.
MEDBRING
Der er meditationspuder, stole, tæpper og yoga underlag til alle. Du er velkommen til at medbringe dit eget udstyr. Der vil være mulighed for gåture i et smukke landskab, hav derfor tøj med efter vejrudsigten. Huset er skofrit, så medbring sokker eller hjemmesko.
MAD
Medbring din egen mad. Der er kaffe, te og lidt nødder og frugt til alle.
PROGRAM
Formiddagen vil bestå af en længere fordybende yogapraksis og siddende meditation. Efter frokost vil der være praksis med meditation, refleksion, der vil være en talk og mulighed for at stille spørgsmål.
HELEN STEPHENSON er oprindeligt fra Tyskland, men bor i England. Hun har undervist adskillelige retreats på Gaia House (UK). Helen har brugt et helt liv dedikeret til praksis og studier af yoga, Pilates, mindfulness, meditation og rådgivning. Læs mere om Helen Stephenson.
CHRISTIN ILLEBORG underviser kurser og silent retreats i Norden. Hun er uddannet yoga-, mindfulness-underviser(mbct), og er gradueret fra Bodhi College’s Dharma Teacher Træning i 2022. Christin er med-grundlægger af Copenhagen Insight Meditation. Læs mere om Christin Illeborg.




