Vinter Studiekreds
THE SEVEN FACTORS OF AWAKENING
OBS! Denne studiekreds er fyldt op og i gang. Der starter en ny studiekreds med et nyt emne til foråret. Hold øje med nyhedsbrevet.
Datoer:
- Søndag: 19. oktober
- Tirsdage: 28. oktober, 11. november, 25. november 6. januar & 20 januar
- Lørdag: 31 januar
Pris:
- Reduceret 750 / Basis 1100 / Bidrager 1350.
- Dertil kommer en ekstrabetaling for materialet der svarer til prisen på en bog.
OM THE SEVEN FACTORS OF AWAKENING
I årets vinterstudiekreds dykker vi ned i The Seven Factors of Awakening – syv dybt nærende kvaliteter, som vi både kan kultivere og finde glæde i på vejen mod opvågning. De syv faktorer er: opmærksomhed, undersøgelse, energi, glæde, ro, samling og ligevægt. Hvor buddhistisk praksis ofte retter opmærksomheden mod svære sindstilstande som begær, vrede eller forvirring, inviterer denne kreds os til at vende os mod de kvaliteter, der styrker hjertet og nærer vores vej. Det er egenskaber, vi ikke behøver vente med at udvikle – de kan vækkes i dette øjeblik.
STUDIEMATERIALE OG FORM
Vi arbejder med en række videoer med undervisning og guidede meditationer af Christina Feldman og Jaya Rudgaard, tilgængelige hos Tricycle Magazine. (Du kan få en forsmag her) Hver mødegang tager udgangspunkt i et afsnit af materialet, som du bedes lytte til hjemmefra (ca. 1 time). Dette videomateriale er vores primære grundlag for fordybelse. Du vil få adgang til det i løbet af august måned, og du vil også have adgang til det efter endt studiekreds. Her på siden vil vi desuden løbende anbefale supplerende læsning for dem, der har lyst.
HVORDAN DET FOREGÅR
Vi begynder og afslutter studiekredsen med en søndag i København – for dem, der har mulighed for at møde op fysisk. Hvis du ikke kan være med fysisk, kan du deltage online begge søndage. Det er vores erfaring, at det styrker fællesskabet at mødes i starten og slutningen – og giver en god ramme for de online mødegange om tirsdagene imellem.
Hver mødegang indledes med en kort fælles praksis. Herefter holder Signe og Christin et oplæg, som danner afsæt for refleksion og samtale i mindre grupper. Sammen undersøger vi, hvordan den buddhistiske teori og praksis taler ind i vores hverdag – og hvordan det, vi studerer, kan få rod og retning i os.
FOR HVEM
Studiekredsen er for alle der har en interesse i meditative og spirituelt udviklende praksisser. Du behøver ikke at have studeret buddhisme før, men det vil være en fordel at have en meditationspraksis, da der ikke undervises i grundlæggende meditation i studiekredsen.
Er du i tvivl om gruppen er noget for dig, så skriv til Christin.
HER FINDES
The og kiks
Stole og nogle meditationspuder
MEDBRING
Evt. egen meditationspude. En notesbog, hvis du kan li at skrive noter.
BETINGELSER VED TILMELDING
Indbetaling af kursusbeløbet betragtes som en bindende tilmelding og kan som udgangspunkt ikke tilbagebetales. Læs om afbudsbetingelser her.
UNDERVISERE

CHRISTIN ILLEBORG Jeg er insigtsmeditations-, mindfulness- og yogalærer. Jeg startede med at meditere i 2000 og har nu fuldført Bodhi College’s Dharma Teacher training hos Christina Feldman. Jeg underviser i buddhistisk psykologi og Buddhas Dharma, samt mindfulness-baserede programmer (MBCT / MBSR). Jeg leder meditationsretreats i Danmark/udlandet. Jeg underviser og vejleder både enkeltpersoner, grupper og virksomheder. Jeg er med-grundlægger af Copenhagen Insight Meditation. Før jeg blev underviser på fuld tid, har jeg uddannet mig og arbejdet som filmklipper DDF.

SIGNE GLAHN opdagede meditation og mindfulness igennem et MBSR kursus i London for over ti år siden, og siden da er meditation og Dharmapraksis blevet en mere og mere integreret del af hendes liv. Denne vej førte hende til en MBSR læreruddannelse hos Centre for Mindfulness i Massachusetts og siden 2015 har hun undervist i MBSR, mindfulness og meditation. I 2016 blev hun ansat som Director hos Bodhi College og deler nu sin tid mellem Bodhi College og sit eget arbejde. Før jobbet hos Bodhi College arbejdede hun med projektledelse og ledelse af internationale udviklings-NGO’er i England og Europa. I 2017 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun nu bor med sin familie i et økologisk bofællesskab syd for København.

