Mange mennesker der tager på retreats, føler mere jordforbindelse og ligevægt. De føler sig roligere og i kontakt med sig selv. Dem der jævnligt tager på retreats beskriver hvordan disse kvaliteter flyder ind i mange områder af deres liv, og hvordan de oplever at leve mere og mere fra deres inderste potentiale.
At tage på retreat giver dig mulighed for at være sammen med andre, blive inspireret og møde ligesindede fra forskellige samfundslag. Mange mennesker oplever følelsen af fællesskab udvikle sig, under et retreat og ofte bliver varige venskaber knyttet.
Men et retreat er ikke en ferie. Det er en mulighed for at uddybe din indsigt i og forståelse af dig selv, andre mennesker og verden omkring dig. Et retreat giver dig plads til at afklare, hvad der er vigtigt i dit liv. Derfor kan et retreat være en livsændrende oplevelse.
Et retreat har en daglig rutine med et fastlagt program der omfatter meditation, perioder med stilhed, yoga, små foredrag, tid til refleksion, fritid og nogen gange små arbejdsopgaver.
Mindfulness meditation
Mindfulness er omdrejningspunktet for mine retreats, som tager udgangspunkt i en traditionel meditationspraksis på åndedrættet, der giver dig mulighed for at dvæle i nuet. Det er en ganske enkel metode for alle der ønsker, at mindske stress, mental uro, eller føle sig mere rummelig og i kontakt med sig selv og sit inderste potentiale.
Mindfulness meditation lærer dig at sidde i en rolig og behagelig stilling, slappe af med de fornemmelser der er i kroppen og gradvist lade dit sind dvæle ved oplevelsen af åndedrættet. Efterhånden som du slapper mere og mere af i meditation, vil distraktionerne lidt efter lidt falde væk, som støv der lægger sig. Gennem en indre stilhed bliver vi naturligt opmærksomme på livets rigdom i os selv.
Loving-Kindness meditation
Loving-Kindness (Metta) er en anden traditionel buddhistisk meditations praksis jeg ofte introducerer på mine retreats sammen med mindfulness. Denne praksis udvikler en større følelsesmæssig bevidsthed, fleksibilitet, venlighed og åbenhed. I meditationerne sidder du stille og afslappet. Du flytter opmærksomheden fra åndedrættet til en modtagelig lydhørhed i hjertet. Vi arbejder med en række indre refleksioner der udforsker vores evne til påskønnelse, empati, og godhed. Metta betyder venskabelighed og er den grundlæggende menneskelig kvalitet vi opdyrker – at have et åbent hjerte og sind til os selv og til andre.