Trine fortæller om sin oplevelse fra et silent retreat

Vær det venlige menneske, du gerne vil møde.

Billedet af træet med røde, hjerteformede blade, der stille daler mod jorden, træder pludseligt, men meget tydeligt frem på min indre nethinde, samtidig med at jeg mærker en let gyngende bevægelse i kroppen.

Det er søndag formiddag og dag tre på det knap fire døgn lange Nordic Dharma Retreat, og fokus for den siddende meditation, vi praktiserer lige nu, er opøvelsen af loving kindness – den empatiomfavnende og rummelige venskabelighed til en selv, dem man holder af og for så vidt alle øvrige relationer i ens liv.

Min erfaring med meditation er lang og lidt broget. Fra jeg var 13 til 27 dyrkede jeg karate og har derigennem fået kendskab til zenmeditation med fokus på koncentration, ro og indre styrke. Det er tæt på 20 år siden, jeg forlod dojoen, men jeg har fundet andre kilder til at finde ro og balance, være nærværende, åben og fokuseret. Når jeg vandrer i bjergene, ror en tur i min havkajak, vinterbader eller blot sidder i min have er det ikke svært at mærke mig selv, at være mere tilstede, slå hovedet fra eller i hvert fald de fleste bekymringer til side og med glæde nyde øjeblikket.

For ca. 5 år siden blev jeg introduceret til mindfulness på et lille kursus og har siden med svingende overbevisning forsøgt at få indarbejdet nogle mere faste og stabile praksisser til bl.a. at komme ned i kroppen og få renset ud i de mange tanker og forestillinger, der har det med at tage for meget af ens opmærksomhed og gode energi.

Så da Christin Illeborg inviterede til Nordic Dharmas åbningsretreat i svensk skovidyl, så jeg det som en oplagt mulighed for at gøre noget godt for mig selv og komme i dybere kontakt med den stærke forbindelse, der for mig er mellem tilstedeværelse i naturen og nærværet i en selv.

Og denne søndag formiddag, hvor Christin guider os gennem loving kindness meditationen med ønsket om, at vi må være kærlige og venlige mod os selv og andre og finde ro og tryghed, bidrager den store, smukke sø, der breder sig ud bag Christin, til den behagelige følelse, der fylder mig, når kroppen på én gang synes ramt af tyngde og lethed. Jeg forbinder mig med andre ord med søens stille, dybe vand og den blide vinds lette krusninger på overfladen. Jeg forbinder mig med åkanderne, der ved at springe ud med gule blomster og med de små fisk, der nu og da springer op, og sekundet senere lander igen med et lille plop. Og jeg forbinder mig med de høje graner og lyse birketræer, der meget nordisk dharmaagtigt omkranser søen.
Måske er det derfor, at jeg, idet jeg lukker øjnene, ser et træ med blade som røde hjerter og mærker en let gyngende bevægelse i kroppen, der lidt efter lidt forplanter sig til sindet.

Om lidt bliver her stille

Inden jeg tog afsted på retreatet, var jeg mest nysgerrig omkring stilhedsaspektet. Jeg var ikke bekymret for stilheden som sådan, for jeg er vant til mange timer og også dage alene, og holder meget af (med en lidt selvfed og klichéfyldt formulering) ’mit eget selskab’. Men jeg tænkte en del over, hvordan det ville være at skulle være relativt intimt sammen med 12 andre mennesker i 4 døgn uden at måtte tale med dem?

Hurtigt får jeg dog bekræftet, at stilhed langt fra er ikke lig med fraværet af lyd og kommunikation. Naturen er et frydefuldt skatkammer af lyde, som selvsagt bliver forstærket med en mindful indstilling og en meditativ praksis, der netop har til formål at skærpe ens sanser og registreringer. Og den skærpelse omfatter også de bevægelser og små handlinger, som de andre deltagere omkring en udfører – så som at hælde kaffe i en kop, gå med langsomme skridt på stien fra hovedhuset og ned til søen, sætte sig til rette på puden i meditationssalen, trække vejret dybt ned i maven eller vende sig om på flydebroen, hvor vi er mange, der ligger og solbader i de timer på dagen, vi har til vores egen rådighed. Både mit sind og min krop bliver faktisk fyldt mere og mere op med lyde og sansninger – inklusiv dem mit øje fanger, når fx solens refleksioner i vandet bliver projiceret over på den store ægformet sten, så det ser ud som om en sølvfarvet, dansende ild har taget bo i stenen.

Meddelelsestrangen kan selvfølgelig melde sig om ikke af andre grunde så af lysten til at dele det behag og den glæde, som den såkaldte ’stilhed’ frembringer. Og så er det faktisk heller ikke helt forbudt at tale. Christin Illeborg taler til os både under morgen- og aftenmeditationerne. Retreatet viser sig nemlig overraskende (for mig i hvert fald) også at byde på en solid introduktion til den buddhistiske lære, som mindfulness tager afsæt i. Det betyder, at inden vi går i gang med selve meditationerne, bliver vi ’udstyret’ med et fælles forståelsesfundament, der understreger betydningen af og perspektivet i vores praksis. Og om aftenen er der oven i købet sat tid af til at stille spørgsmål og dele dagens tanker og refleksioner med de andre. En mulighed, jeg selv flittigt gør brug af, for jeg synes, jeg oplever så meget i løbet af dagen, selv om der reelt sker forbavsende lidt.

Vær god ved dig selv

En lille og lidt mere jordnær bekymring, som heller ikke viser sig at have hold i virkeligheden, var min forestilling om, at kosten foruden at være vegetarisk vil være sparsom og tendere det asketiske med 3 stramt afmålte måltider om dagen. Mindfulness handler jo som bekendt også om at kunne styre sit begær efter at ville ha’ og gerne ville ha’ mere og ha’ det nu! Men i køkkenet huserer Shaun, og han viser sig at være yderst glad for at lave ikke bare meget velsmagende, men også rigeligt med vegetarmad samt give fripas til alle til at gå i køkkenet døgnet rundt og tage lige, hvad man har lyst til fra både køleskabet og hylderne med kaffe, te, kiks, frugt og nødder.

Dårlig samvittighed er åbenbart det sidste, man skal have, når man skal lære at acceptere sig selv, som den man er.  Accept bliver også helt naturligt alfa og omega under saunameditationerne, hvor vi sidder tæt og sveder, ånder 80 grader dampet luft dybt ned i lungerne, mens vi i vores mere eller mindre rolige indre reciterer rummelige kærlighedserklæringer til os selv og andre. Så hvor mange kiks og kopper kaffe med sukker, jeg indtager, og hvor længe jeg solbader og hvor mange gange, jeg lader kroppen nedkøle i søen, og præcis hvordan jeg sidder, og hvordan jeg går, når jeg mediterer, er mit eget valg, så længe jeg bevarer fokus, opdyrker loving kindness og bidrager til en rolig, venlig og rummelig stemning.
Det er ikke fordi, der mangler gode råd og guidance fra Christin Illeborg, men det er med stor blidhed og nænsomhed, hun giver bolden op, og det er os selv, der bestemmer, hvordan vi vil gribe den. Det giver en stor følelse af frihed og skaber et rart rum at være i og ikke mindst at lære i. Og i virkeligheden ligger et nøglebudskab gemt i den tilgang: Vær god ved dig selv.

Udover det budskab, har jeg prøvet at sammenfatte 3 generelle indsigter, jeg har taget med mig fra retreatet:

• Kroppen og åndedrættet er mit anker
• Verden er først og fremmest konkret, så vær i det konkrete i stedet for at lade tankerne føre dig væk fra, hvor du er.
• Brug naturen til at dyrke det konkrete, til at skærpe dine sanser og din bevidsthed – herunder om dig selv og din forbundenhed med verden.

I forhold til loving kindness praksissen tog jeg yderligere 3 mere specifikke ’sandheder’ med mig:

• Hvil i dig selv
• Mærk lykken ved en sund og stærk krop
• Spred glæde ved at dele din styrke med andre

Og med inspiration fra det træskilt, jeg har hængende derhjemme med påskriften ”Be the kind of person, you want to meet”, når jeg med en lettere omskrivning frem til den allersidste, men måske vigtigste erkendelse: Vær det venlige menneske, du gerne vil møde.

Giv dig selv disse oplevelser på et Nordic Dharma retreat:

• Saunameditation om eftermiddagen.
• Den ca. timelange gåtur rundt om søen. Gå gerne ned i tempo, så turen tager 1 ½ time. Så ser og sanser man mere.
• Badning i søen. Jo koldere, jo bedre. Men her i juni var den nu slet ikke kold.
• Tidlig ankomst. Det er godt at lande, nå at synke godt ned i omgivelserne og få hilst og talt med de andre deltagere, inden stilheden sætter ind om aftenen.

Og så en bonusanbefaling: Hvis du har mulighed for det, så skynd dig ikke hjem, men bliv i Sverige nogle dage, nyd den smukke natur og forlæng det intense fokus og nærvær, du har fået opbygget under retreatet.

Trine Vendelboe Juul. Juni 2018