fbpx

Københavner – Praksis.
Reventlowsgade 18, 1651 København K.

Land – Praksis.
Åkandevej 1, Vester Såby 4330 Hvalsø

Samtale / Mentoring

En samtale hos mig er for alle mennesker.

I mine samtaler vil den buddhistiske psykologi, mindfulness og mindfulness-baseret kognitiv terapi være den metode og praksis der benyttes med henblik på at skabe indsigt og forandring.

Er du uddannet mindfulnesslærer kan du bruge mig som personlig mentor og supervisor på din undervisning.

Hvordan adskiller mine samtaler sig fra terapi?

Jeg ved at problemer i livet er uundgåelige, men også at de gør det muligt for os at se, hvilke evner vi skal optræne for at overkomme dem. Mindfulness gør det muligt både at undersøge de mønstre og blokeringer, der skaber vanskeligheder hos os, men også hvad der skal til, for at overkomme vores problemer og vanskeligheder.

Som mennesker har vi en række grundvilkår der gør, at vi igennem livet oplever livskriser, sygdom, tab, alderdom og død. Min erfaring har vist mig, at vi i mødet med svære perioder ofte bliver motiveret til at foretage livsvigtige forandringer. For mange af mine samtale-partnere har det været starten på en frugtbar mindfulnesspraksis.

Formen jeg arbejder med er inkluderende, lyttende, undersøgende og vejledende. Vi arbejder som regel med meditation og opgaver mellem sessionerne.

Nogle terapiformer hjælper med en mere intellektuel og rationel proces med fokus på samtale og analyse der går tilbage i tiden. I mine samtaler tager vi udgangspunkt i der hvor du er nu. Vi samarbejder gennem dialog og guidet udforskning (enquery) med det der foregår og er udtrykt i sindet og kroppen. Sammen finder vi de indsigter som kan løsne problemerne, også det der måske går langt tilbage i tiden, og finde nye veje.

For mig er mindfulness meget konkret og ofte det led vi mangler, for at kunne ændre på noget – også selvom vi måske allerede har stor indsigt i vores historie og bevægegrunde.

> Priser ved fremmøde eller online

To udtalelser

“Christin har med sin store erfaring og viden, en sjældent evne til at bevæge sig frit i den buddhistiske lære, den buddhistiske psykologi og mindfulnessbaserede programmer. Hun har et terapeutisk blik på ens personlige udfordringer, sådan at man kommer mere i dybden og får en personlig og vedkommende tilgang til mindfulness. I hendes sessioner er der ro og tryghed til at komme tættere på sig selv og gennem samarbejde, at få indsigt i de mønstre der forhindre ens naturlige tilfredshed, selv-tillid, ro og glæde i at komme frem.” –  mindfulness MBSR underviser

“Som topleder skal jeg forholde mig hver dag til en strøm af komplekse situationer som skal behandles hurtigt, på spinkelt grundlag, og hvor der spiller en blanding af fakta, hypoteser, erfaringer, fordomme og menneskelige relationer. Jeg skal arbejde sammen og igennem andre ledere og hjælpe til at vi udvikler hinanden. Det er lange arbejdsdage og det er mentalt krævende. Jeg kan blive slugt af strømmen og falde i reaktion frem for refleksion. En samtale med Christin vækker mig op igen ud af slipstrømmen og styrker mit overblik. Jeg kan varmt anbefale Christin som mentor, kursusleder og guide.” – Topleder

Kontakt mig på mail eller telefon 20638869

Tilmeld dig nyhedsbrevet hos Christin

Du skal bekræfte din tilmelding til nyhedsbrevet, gennem den mail du lige har fået tilsendt.