Meditation og integritet
Et silent retreat med Christin Illeborg og Ene Ravn
Dato: 15 – 18 August 2024
Sted: Kirsebærgården, Slettermosevej 15, Nakke, 4500 Nykøbing Sjælland
Pris:
Eget telt 2860,-
Delt trippelværelse 3560,-
Delt dobbeltværelse 4060,-
Delt dobbeltværelse i glamping-telt 4360,-
Eget enkeltværelse 5560,-
Prisen herover dækker ophold og fuld forplejning og betales ved tilmelding.
Der betales for undervisningen ved retreatets afslutning.
Sliding scale** pris for undervisning:
Reduceret pris: 1300,-
Basis pris: 1700,-
Bidrager pris: 2200,-
TILMELDING MEDITATION OG INTEGRITET
“Meditation starter med at give slip – og at gøre mindre”
HVEM KAN DELTAGE
Retreatet er åbent for alle med interesse i meditation, indre velvære og integritet. Både nybegyndere og erfarne er velkomne på dette retreat, der tager udgangspunkt i Buddhas tidsløse vejledning og psykologi. Der vil særligt være fokus på aspekter af indre ro og glæde gennem vejledt praksis af *samatha- , mindfulness- og **bramavihara-meditationer. Retreatet bliver holdt i stilhed.
*Samatha: At samle og harmonisere sindet. Baner vejen for ro og glæde.
**Bramavihara: Kvaliteter af venskab, glæde, medfølelse og ligevægt.
OM INDHOLD
At føle sig hel, samlet og hjemme i sig selv er for mange en dyb længsel. Samtidig er det også en ressource vi kan trække på, når vi skal finde balance og integritet i en verden i konstant forandring. Når vi træner samatha meditation opdyrker vi en stabil mindfulness, der ikke så let punkteres af livets uforudsigelighed, og vores fornemmelse af tillid og tryghed bliver tydeligere. Herfra kommer glæden. En glæde der ikke er afhængig af udefra kommende succes.
Retreatet er en mulighed for at modtage dybdegående undervisning og praksisvejledning fra to erfarne meditationslærere.
FORM
Programmet vil veksle mellem siddende og gående meditationer, samt blid yoga (tilpasset alle). Vores formiddagspraksis vil være dedikeret til samatha-praksis og eftermiddagene til mindfulness- og bramavihara-praksis. Der gives en dharmatalk hver aften og der vil være et gruppe tjek hos begge lærere. Retreatet holdes i stilhed, således at et vedvarende nærvær og naturen omkring os kan bringe vores system i balance. Midt på dagen er der en periode med tid til hvile, refleksion og egen proces. Den første aften vil der blive givet en grundig indføring i retreatets form og program inden stilheden starter.
PROGRAM
Med forbehold for mindre ændringer.
Torsdag
15.00-19.00 Ankomst
18.00 Middag
19.00 Åbnings-talk og meditation
Fredag og lørdag
7.00 Yoga og Meditation
8.00 Morgenmad
9.30 Formiddagspraksis
12.30 Frokost. Gåtur, hvile, egen refleksion
14.30 Eftermiddagspraksis
18.00 Aftensmad
19.30 Talk, meditation og yoga
21.30 Egen praksis
Søndag
7.00 Guidet Yoga og Meditation i stilhed
8.00 Morgenmad
9.30 Formiddagspraksis
11.00 Afslutning og dana-talk
12.00 Pakke og oprydning
13.00 Frokost
14.00 Farvel og på gensyn
Retreatet åbner torsdag kl 19 i salen, men du er velkommen fra kl. 15. Det giver dig tid til at ankomme i ro og mag, finde dit værelse, indrette dig, nyde de smukke omgivelser og hilse på hinanden. Der er en let middag kl. 18 og kl. 19 åbner vi retreatet i meditationssalen, hvorefter stilheden begynder. Stilheden holdes indtil søndag kl 11 og retreatet slutter kl 14.

TRANSPORT TIL KIRSEBÆRGÅRDEN
Du kan tilbyde/søge fælleskørsel via gruppen for Nordic Dharma Retreats på facebook. (Du bliver inviteret ind ved tilmelding.)
Adresse: Kirsebærgården, Slettermosevej 15, Nakke, 4500 Nykøbing Sjælland
MEDBRING
Sengelinned. Håndklæde. Tøj efter årstiden. Gode vandresko. Indendørssko eller sokker, huset er skofrit. Der er meditationsudstyr, yogamåtter, Back-Jack stole og almindelige stole til låns, men du er velkommen til at medbringe dit eget.
Jeg anbefaler at du ikke medbringer computer, litteratur/bøger, løbesko, projekter … eller andet der kan forstyrre stilheden og din indre opbygning af ro. Du kan slukke din mobiltelefon og give mit tlf 20638869 til dem derhjemme, der har brug for at komme i kontakt med dig, mens du er i stilhed.
MAD
Maden er vegetarisk, dejlig enkelt og velsmagende. Har du allergier vil vi gerne forsøge at komme det imøde, men vær indstillet på selv at medbringe egne fødevare, hvis det er for omfattende. Køkkenet har begrænset kapacitet.
CHRISTIN ILLEBORG er en Dharma-baseret meditationslærer og indehaver af Nordic Dharma. Hun tilbyder undervisning i mindfulness-programmer, buddhistisk psykologi og indsigtsmeditation formet efter de nordiske levevilkår. Christin leder silent retreats i Danmark og udlandet, og underviser både professionelle mindfulnesslærere, privatpersoner og virksomheder. Christin har praktiseret meditation siden 2000. Hun har været involveret i både japansk, tibetansk og Theravada-traditionen og senest i en mere sekulær Vipassana-mindfulness bevægelse. I 2022 fuldførte hun uddannelsen som Dharma lærer ved Bodhi College. Christin er desuden uddannet filmklipper (DDF), yogalærer og kognitiv terapeut og er en af grundlæggerne af Copenhagen Insight Meditation. Læs mere om Christin Illeborg.

ENE RAVN er uddannet yogalærer og mindfulness-lærer (MBCT) og har en kropsterapeutisk uddannelse indenfor Bodynamic-systemet. Ene underviser både private og fagpersoner og via diverse digitale platforme. Hun har 22 års erfaring med udvikling af personlige ressourcer både i privat regi og på beskæftigelsesområdet. Enes yogaundervisning inddrager elementer fra mindfulness og Vipassana-praksis. Hun har selv praktiseret buddhistisk meditation siden 2007 og undervist i yoga siden 2010. Ene er desuden uddannet psykoterapeut og teaterscenograf. Se Enes hjemmeside.

POLITIKEN SKRIVER …
Politiken var med på vores Kyndelmisse retreat. “Efter tre dage med stilhed og meditation på en svensk ødegård, tager du hjem med ro i sindet og lethed i hjertet.” Læs artiklen og se billeder her
