fbpx

Begivenhedsdetaljer

Denne begivenhed varer fra 1 februar 2025 indtil 1 februar 2025. Det optræder næste gang den 1. februar 2025 07:30

  • Kategorier:
  • Kommende datoer:

Februar Meditationsmåned 2025

Mindfulness – klar & enkel

Alle hverdage i Februar kl 7:30-8:00.
Adgang for hele Februar 450 kr
I Christins hyggelige meditationsrum på Zoom

 

TILMELDING til 2025 Februar Meditationsmåned åbner i efteråret – annonceres i nyhedsbrevet. 
Find og download meditationerne fra 2024 i shoppen 

 

FEBRUAR MEDITATIONSMÅNED 2025

Tag udfordringen op og dediker’ din februar til meditation.
Få støtte til at udvikle og gøre din meditations praksis stabil.
Uanset om du er ny eller erfaren, kan vi have brug for en kickstart, for at sætte tid af til at få mere ro og klarhed i vores liv.

Det er en gammel tradition at dedikere årets regnfulde tid til meditation, men i Danmark vil den mørke og lange vinter være mere oplagt. Naturen er i denne periode stille og vi har naturligt brug for at trække os ind i roen til fordybelse og heling. Læs om årets tema længere nede.

Læs tidligere deltageres udtalelser længere nede 🌟

Videoinvitation fra 2024

 

 

Mindfulness – Klar & Enkel, bliver vores tema for 2025

Mindfulness** er en evne vi alle har. Den kan udvikles til at blive mere vedvarende, stærk og hjælpsom i forhold til at berolige sindet og kroppen. Men mindfulness kan meget mere end berolige og sænke vores stressniveau. Mindfulness kan give klarhed. Mindfulness kan give os retning i livet. Mindfulness kan gøre livet mere enkelt.

Kom med og lad dig føre gennem mindfulness’ens stærkeste kvalitet; At kunne se hvad der faktisk foregår.

Du får en måneds morgenmeditation med guidede meditationer og en lille inspiration hver dag om Klarhed & Enkelthed og hvordan vi fører det ud i livet – i hverdagen, hvor vi har allermest brug for det!

**Faktisk ville Hjertefylde være en langt bedre oversættelse af det oprindelige ord Sati end Mindfulness. Resultatet af en stærk Sati (mindfulness) er nemlig hjertefylde og visdom. Visdom til at reagere og tage beslutninger der fører mod lettelse – og hjertefylde der har modet til at udvikle medfølelse.

PROGRAM

7:30 Inspiration
7:35 Guidet Meditation
7:57 Dedikation
8:00 Slut

Første gang d. 1/2 vil der efter sessionen være mulighed for at stille spørgsmål om meditation. Hver fredag efter sessionen holder jeg også rummet åbent for spørgsmål og svar om meditation og praksis – for alle der har lyst.

Jeg starter hver morgen med give lidt inspiration, som kan bruges som praksis noter til din meditation. Meditationen er guidet m perioder af stilhed. Vi slutter hver session af med dedikation af vores praksis, som vi recitere sammen. Se dedikation – tilegnelse herunder.

PRAKTISK

Når du tilmelder dig får du automatisk tilsendt et zoom-link på mail og du har adgang til alle de sessioner du kan hele februar måned.

Mød gerne op fra kl 7:25. Porten lukkes kl 7:30 for at have ro om vores praksis. Sessionerne bliver i år optaget og kan lyttes til indtil næste morgens meditation. Alle fælles refleksioner optages ikke da det er min hensigt at skabe et roligt og trygt rum.

Du er velkommen alle de morgener du kan og du er velkommen til at sidde flere sammen.

DEDIKATION

I dag,
må jeg relatere til mig selv,
til andre og til verden omkring mig
med venlighed og forståelse.
Må jeg bruge min dag,
så den er i takt med mine dybeste ønsker.

Til gavn for alle væsener uden undtagelse
dedikerer jeg uden nogen form for tilbageholdenhed
al den fortjeneste, der er opnået gennem min praksis
til altings større bedste.

Må alle levende væsner blive fri for smerte og forvirring
Må alle levende væsner leve med fred og glæde”

Dedikation i printervenlig version

OM DEDIKATION

Dedikation, tilegnelse, intention, bøn

At dedikere værdien af sin praksis til at inkludere andre også, kan få vores praksis til at åbne sig, til at blive mere ubesværet og mindre sammentrukket.

Når vi inkluderer andre mennesker, dyr og følende væsener i vores praksis, forbinder vi os med alt liv. Måske tænker vi på os selv som adskilte fra andre, men I virkeligheden er vi indbyrdes afhængige. Så når vi dedikerer værdien af ​​vores meditation til alle væsener, er vi i takt med hvad der er sandt, selvom vi måske ikke umiddelbart bemærker det. Vi kan dedikere vores praksis til at lindre lidelsen hos andre og at hjælpe dem med at folde sig ud i livet.

UDTALELSER OG STJERNEDRYS ✨ FRA TIDLIGERE DELTAGERE 

Af hjertet tak for i dag og for de seneste ugers vedkommende og nænsomme guidning og støtte. TAK for dig og alt det du er og giver – jeg er så glad for at have mødt dig på vejen. TAK for at lukke mig ind i varmen, da den lidt ustabile netforbindelse lukkede ned.

Tak for det fine forløb, som har fået sat mig i gang med meditation igen. Det var en super god måde at gøre det på…. via Zoom og vha dine fine anvisninger og guidninger. Perfekt at man ikke skal ud i mørket og hen til et andet sted… og perfekt at opbygge nye vaner, dér hvor de gerne skulle bide sig fast.. Jeg vil gerne med på et forløb igen en anden gang. Tak for dette.

Og så bare TAK for denne fine fine måned! Virkelig rørende og skønt at opleve at vi kan sidde sammen på denne måde mange forskellige steder fra.Det står som et lys midt i det hele for mig, den der følelse af at være forbundet i et fælles ønske. Tak for det og tak for dig, fineste dharmalærer Christin.

Mange tak for de gode, nærende samlinger i februar – og for alt det værdifulde, du har delt så generøst. Det har virket som små åndehuller for mig midt i en udfordrende tid. Og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg glæder mig over, hvordan denne form for fællesskaber kan udfolde sig – uanset at jeg endnu har til gode at møde dig fysisk. Det glæder jeg mig til!

—–

Jeg kan ikke helt beskrive den storhed det er at have været med. Til dig christin en masse kærlige tanker og ønsker.

—-

Jeg nyder dine meget inspirerende indlæg i sig selv og får også en energi i retning af gerne at ville høre mere. Mon du har planer om nye studiekredse?

Jeg holder, som altid, øje med dit nyhedsbrev og håber at kunne hægte mig på noget af alt det spændende du faciliterer. Jeg drømmer jo stadig om at du laver en slags meditationslærer-uddannelse

Du inspirerer mig og holder mig vågen og nysgerrig på stoffet og jeg elsker at følge dig. Tak, Christin.

Mange tak, kære Christin! Det er en herlig mulighed og påmindelse om, hvor kraftfuldt det er at læne sig ind i kontinuitet og fællesskabet. Jeg er glad for at deltage de morgener, hvor det kan lad sig gøre. Tak for rigtig god inspiration og nærvær.

Vi er super glade for at være med. Dine introreflektioner/undervisning er så inspirerende og klar og din guidning så mild og præcis vidunderlig så det er en skøn start på dagen. Tusind tak. Vi glæder os til i morgen

Det er så skønt t sidde sammen og blive beriget hver morgen!

Dine indledende ord her til morgen ramte i den grad ind i mig og jeg ville gerne høre dem igen.

vil alligevel gerne sende dig en stor tak for de dejlige input, du er kommet med igennem hele februar måned. Det har været utroligt givende og noget, jeg vil tænke videre over.

Din måde at tale på og formulere dig på giver en fantastisk god følelse af accept og medmenneskelig kærlighed, som strømmer hjem i stuen – tak for det.

Tak for dejlige meditationer her i feb samt dine kærlige guidninger.
Det har været en god måde for mig at komme i gang med meditation igen. Det har været en god måde at vågne på om morgenen og få fokus på dagen.
Jeg er med, hvis det kommer igen. Tak for dig!

Christin Illeborg Jeg er insigtsmeditations-, mindfulness- og yogalærer. Jeg startede med at meditere i 2000 og har løbende uddannet mig. I 2022 fuldførte jeg Bodhi College’s Dharma Teacher training som elev af Christina Feldman (UK). Jeg underviser mindfulness-baserede programmer (MBCT / MBSR), samt indsigtsmeditation formet til vores nordiske levevilkår. Jeg leder meditationsretreats i Dk/udlandet og nyder at tilbyde workshops, praksisdage og årelange studiegrupper. Jeg underviser og vejleder både enkeltpersoner, grupper og virksomheder. Jeg er en af grundlæggerne af Copenhagen Insight Meditation. Før jeg blev meditationslærer på fuld tid, har jeg uddannet mig og arbejdet som filmklipper DDF.