20638869 illeborg@mac.com

En meditationsgruppe for kvinder efter brystkræft.

 

 

Oplever du, at stå alene med stærke og vanskelige følelser efter behandlingen er afsluttet og kunne du tænke dig at meditere i en gruppe med ligesindede kvinder? Har du brug for et sted, hvor du kan meditere i et trygt og støttende fællesskab så er dette sangaforløb måske noget for dig?

En Sanga er et fællesskab hvor vi praktiserer mindfulness og mindful levemåde, for at frembringe og styrke vores nærvær. En Sanga er et sted hvor vi, midt i vores krævende liv, kan stoppe op, være stille, finde ro – og give slip, sammen. Vi mødes i vores Sanga for at tage os af os selv, i et trygt fællesskab med andre der deler denne praksis. Hvis du ikke kender til mindfulness vil du lære den at kende gennem dette forløb.

Denne sanga adskiller sig fra en terapigruppe, ved at vi bruger vores praksis med mindfulness som det bærende element. Det vil sige, at gruppen bærer mere præg af at være et fællesskab, hvor vi følges ad gennem denne periode.

Hver gang vi mødes, kan vi give os selv den gave det er, at standse op og dvæle i nærværets klare lys. Her kan vi lade vores bekymringer ligge og være nærværende tilstede med vores sind, i vores krop, sammen med det vi bringer med os – og præcis som vi er lige nu.

Program: (1 time og 15 min)
Åbning
Introduktion
Siddende meditation 20 min
Oplæg, læsning eller undervisning
Dialog fra hjertet
Afslutning

Hvem er gruppen for:
Denne Sanga er for kvinder, der har være igennem et forløb med brystkræft og nu er på vej ud i livet. Du skal have lyst til at deltage og finde støtte sammen med andre ligestillede kvinder. Du skal have lyst til at praktisere mindfulness og bruge din praksis til at hele følelser af eksempelvis angst, uro, vrede, sorg, ensomhed og fremmedgjorthed og skabe adgang for at mod, venlighed og accept kan manifestere sig. Vi tager et skridt ad gangen.

Optag og tilmelding:
Gennem visitation. Det sker ved at du sender en mail til Christin Illeborg med navn og telefon nummer, som herefter kontakter dig. Der er mulighed for løbende optag 1 gang om måneden.

Materiale:
Vi tager udgangspunkt i disse bøger. Vi læser et par sider til hver gang og lader vores praksis blive inspireret herfra. Bøgerne kan købes via nethandel. Søg via bogpriser.dk
When Things Fall Apart af Pema Chödron
Compassion af Christina Feldman

Dialog:
Læs her Hvordan vi holder dialog, deler og taler fra hjertet om vores liv og praksis.

Praktisk:
Gruppens størrelse vil være på max. 9 deltagere.
I lokalet findes puder, stole, tæpper og underlag. Der bliver lavet the og stillet vand frem.
Vi starter til tiden og foreslår at du kommer så du har indrettet dig og også er klar til at starte til tiden, med respekt for de andres tid. Ligeledes slutter vi til tiden. Døren er åben 15 minutter før og du skal bare gå ind, når du kommer. Lokalet er skofrit.

Pris og dato:
Samlet pris ved tilmelding kr.
Vi mødes …Kurset er ikke aktiv lige nu. Kontakt Christin

Læs Christina Brix’ Det her er min historie med meditation under og efter brystkræft

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

.

I det første brev har jeg samlet lidt godt til dig

 

Tak for din tilmelding. Du vil snart modtage en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.