20638869 illeborg@mac.com

Begivenhedsdetaljer

Denne begivenhed varer fra 24 august 2017 indtil 4 december 2017. Det optræder næste gang den 27. november 2017 17:00

  • Kategorier:
  • Kommende datoer:

De 3 karakteristika for livet: Dukkha, Anicca & Anatta

Mindfulness & Buddhistisk Filosofi.

At studere den buddhistiske filosofi, Dhamaen handler om forståelse. Vi kalder det også for indsigt eller visdom. Mindfulness er en indsigtspraksis, hvor vi lærer at kigge ind i sindets natur og forstå sammenhænge. Med den forståelse kan vi bedre se, hvad vi kan ændre og hvad vi skal lære at leve med. Når vi forstår de 3 karakteristika for livet, kan vi lettere skelne mellem hvad der er hjælpsomt at give plads og hvad vi skal lade ligge.

Masterclass med Mindfulness & Buddhistisk filosofi tager udgangspunkt i Dharma’en som den præsenteres i de tidlige buddhistiske tekster, suttas. Masterclass er fordelt over tre aftener hvor vi både studerer, diskuterer, reflekterer, mediterer sammen og udforsker hvad den buddhistiske filosofi og psykologi kan give os i dag. Du får konkret guidning til hvordan du selv kan praktisere disse indsigter og omsætte dem i dit hverdagsliv.

En masterclass er for dig der har erfaring med koncentrations-, eller mindfulnessmeditation og som nu gerne vil bevæge dig videre, inspireres og forstå det hele lidt dybere, set fra den buddhistiske psykologi. En masterclass er for dig der gerne vil vokse i din praksis og som menneske.

“Masterclass har givet mig en øget opmærksomhed på, hvordan mine tanke- og handlemønstre påvirker mit humør og min udfoldelse. Virkelig dejligt at det hele tiden bliver forbundet til hverdagens hændelser og oplevelser, for det gør at jeg kan få helt konkrete indsigter og forståelse” 

“Det er førstegangsindsigt i buddhismen for mig, og jeg har lyst til at fordybe mig mere i det. Det er spændende med praksissens oprindelse og forbindelse til den moderne mindfulness. Det er fascinerende at der var så meget viden for 2500 år siden, som er så værdifuld for os i dag” 

“Det var dejligt at dele meditationsoplevelser med hinanden og få et sprog for det der foregår i min udvikling med mindfulness” 

Masterclass indhold

Dukkha, Annica og Anatta.
At forstå Dukkha, Annica og Anatta er vigtige på den buddhistiske vej, for det betyder, at vi begynder at se ting og situationer som de virkelig er. Når vi ser og forstår at alt er foranderligt, at utilfredshed er en uundgåelig del af livet og at intet eksisterer i sig selv uden afhængighed af andet, begynder vi at leve met mindre presset og mere frit og glædesfyldt liv. De tre karakteristika er altså ikke en idé eller teori, du skal tro på. Det er snarere en måde at udforske dig selv og alt omkring dig.

1:3 Dukkha
Hvad er Dukkha og hvordan påvirker det os?
Dukkha oversættes ofte som “lidelse”, men det er mere som en utilfredshed, som noget der ikke passer sammen. Dukkha er de oplagte ting som sygdom og at vi bliver ældre, men der er også de personlige skuffelser eller tragedier. Og så er der de små irritationer – alles liv indeholder Dukkha.

2:3 Anicca
Alt er foranderligt (Anicca) – intet er permanent, alt ændre sig. Det er ikke bare en intellektuel forståelse, vi ser det åbenbare sig for os hver dag. Det er så indlysende, at vi ikke kan ignorere det, men vi gør det alligevel. Når vi oplever at det vi troede var permanent, forandre sig og vi ikke ønsker denne forandring – så får vi Dukkha. At åbne øjnene for denne indsigt kan befriende og løsne grebet om det vi kæmper med at holde fast i.

3:3 Anatta
Anatta betyder non-self og er læren om tomhed. Anatta er det modsatte af selfing. Hvis alting forandre sig, forandre “jeg” mig også. Så hvem er jeg så? Hvis ikke jeg var mor, meditationslærer, bor her, hvis ikke jeg havde mit helbred, denne alder … hvem er jeg så?
Som Lao-Tsu så smukt siger: Når jeg giver slip på “Sådan er jeg”, er der mulighed for at “blive den jeg kunne være”. Forståelse af Anatta kan give anledning til en stor lettelse.

Praktisk

Dato d. 13/11, 27/11, 4/12 Kl. 17-19.30
Pris kr. 1200,-
TILMELDING
Sted Mindfulness Terapi & Yoga, Lundbyesgade 6 1771 Kbh
Max. 9 deltagere
Vi mødes hos Mindfulness Terapi & Yoga i Lundbyesgade 6, 1771 kbh V
Her findes stole, puder og skamler til vores meditationer.
The og kiks til pausen

Om Christin Illeborg

Christin er en erfaren mindfulness- og yogalærer. Hun er uddannet Mindfulnesslærer MBCT fra Oxford University, og studeret sekulær buddhisme CPP ved Bodhi College (UK), som er et europæisk uddannelsescenter for meditativ læring. Hun er uddannet yogalærer af Godfrey Devereaux og har siden 2007 undervist mange kurser og retreats i ind og udland. Christin er er terapeut og supervisor og har sin terapeutiske praksis på Vesterbro i København. Læs mere på hendes hjemmeside.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

.

I det første brev har jeg samlet lidt godt til dig

 

Tak for din tilmelding. Du vil snart modtage en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.