20638869 illeborg@mac.com

Begivenhedsdetaljer

Denne begivenhed varer fra 3 november 2017 indtil 5 november 2017. Det optræder næste gang den 3. november 2017 09:00

  • Kategorier:
  • Kommende datoer:

Velkommen til 3 dages yoga og indsigtsmeditation med Helen Stephenson (UK)

Kurset undervises af Dharma- og Yogalærer Helen Stephenson. Hun er en vidunderlig, klog underviser af mindfulness og yoga. Kurset er velegnet for alle der er interesseret i at lære om mindfulness i sin oprindelige form og hvordan den opdyrkes gennem kroppen i bevægelse og i stilhed for indsigt, glæde og ro.

D. 3 – 5. November, hver dag kl 9 – 16.30
Valbylanggade 23, 2500 Valby
Pris kr. 2400, – 

Kurset vil hver dag indeholde undervisning, yoga og guidet meditation. Der vil være længere perioder med stilhed, tid til egen refleksion og proces, samt dialog 2/2 og i hele gruppen. Alt bliver guidet af Helen, således at du trygt kan læne dig ind i programmet. Helen taler et letforståeligt engelsk og der vil hver dag være tid til spørgsmål og svar.

På kurset lærer du hvordan du gennem åndedrættet, yoga og i stilhed etablerer og opdyrker en rolig mindfulness. Du lærer hvordan du styrker de syv mentale evner, som også bliver kaldt for vores “indre rigdom”. Disse evner er mindfulness, undersøgelse, energi, glæde, ro, koncentration og ligevægt.

Kurset er både velegnet for begyndere og erfarne. Undervisningen vil være en fin start på din vej med mindfulness i sin rene form, eller den vil fordybe, inspirere og skabe glæde til din videre praksis.

Undervisningen tager udgangspunkt i Satipatthana sutta’en (The four Foundations of Mindfulness), som er fundamentet til den form for mindfulness, der undervises i mindfulness-baserede programmer i dag. Derfor vil kurset være særligt vedkommende for alle der underviser mindfulness MBCT/MBSR, eller yoga med elementer fra mindfulness, og for alle der ønsker en dybere forståelse af mindfulness i dens rene og oprindelige form.

Tidsplan for hver dag: 9-13 (Frokost 13-14) 14-16.30

Sted: Yoga i Valby. Valbylanggade 23. 2500 Valby. Yogastudiet udlåner med glæde både yogaunderlag, tæpper, puder og stole. Men du er velkommen til at medbringe dit eget gear. Du kan spise din medbragte frokost i yogastudiet eller besøge en af de mange cafeer i området.

Spørgsmål: Bare skriv eller ring til Christin Illeborg or Ann Ostenfeld-Rosenthal

Pris: Kr. 2400,- inklusiv te, frugt og snaks. Betales ved tilmelding.

TILMELDING

Om Helen Stephenson: Se Helens hjemmeside

Kurset er skabt i glædelig samarbejde mellem Ann fra Mindfulness Djursland og Christin fra Mindfulness Terapi & Yoga. Vi har inviteret Helen til Danmark da vi begge er mere nysgerrige for hvordan vi kan bruge yoga til at at optræne og kropsliggøre mindfulness. Desuden har vi begge bare rigtig stor lyst til at nyde godt af Helens skønne kloge undervisning til glæde, fordybelse og indsigt i vores egen yoga og mindfulness praksis. Vi glæder os til at være sammen med Helen og jer denne weekend.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

.

I det første brev har jeg samlet lidt godt til dig

 

Tak for din tilmelding. Du vil snart modtage en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.