REFERENCER
Nogen gange kan det være en hjælp at se hvilke områder jeg arbejder indenfor. Måske spejle sig i en problemstilling. Her kommer udtalelser fra privatpersoner og firmaer:
Private:
Mogens Rukov, Manuskriptforfatter
“Christin har været min coach I adskillige måneder. Hun er behagelig, klog, igangsættende, på alle måder en nydelse at sidde med. Hun forstår at ramme det centrale i ethvert dilemma og opløse det. Hun er en slags indgang til enhver af ens sjæls skandaler, både privat og arbejdsmæssigt.”
PR og pressekoordinator, Anonym
“Du har været i mine tanker 1000 gange i den forløbne weekend. Det var nemlig en kæmpe gave. Du satte mig på sporet af mig selv på en fantastisk måde. Dine ord + meditationen har blandet sig til en helt særlig ro, der har stået sin prøve i dag, hvor jeg ryster af stress. Det fungerer!! Det næste bliver, at lægge mere realistiske – ikke selvdestruktive – mål for, hvad jeg kan nå i løbet af min dag. Det vil jeg gerne komme tilbage til dig omkring.”
Pernille Hoppe, Produktionsleder
“Det gik meget hurtigt op for mig, at jeg havde en del ”potentialer” jeg ikke selv var bevidst om, men som det siden har været guld værd at kende og bruge! Jeg fik hurtigt et mere skarpt syn på mange ting – et fokus jeg kan bruge hver dag.”
Grafiker, anonym
“Tusind tak for en mildest talt “mindblowing” oplevelse. Jeg kom med en uforståenhed over, hvorfor jeg ikke kunne finde ud af at vælge for min krop hvad der gjorde den glad. Med stor medfølelse, indsigt og klarhed, fik du bragt mig et sted hen, hvor jeg opdagede, at jeg faktisk ikke anså min krop for at være særlig vigtig, men snarere så den som et nødvendigt vedhæng på den jeg egentlig er; min sjæl, mit væsen, mine tanker. Jeg er meget taknemmelig for, at du hjalp mig hen til den dør, og for at du stod ved siden af mig da jeg åbnede den. Endnu engang tusind tak. Jeg er klar til at være. Nu med krop!”
Firmaer: Workshops og teamcoachings
Jens Lindenberg, Country Manager, HP Software. Teamcoaching-dagen har jeg oplevet som en kick-starter: Der er ganske enkelt en anden stemning i gruppen, et andet engagement, en anderledes respekt for hinanden. Iben og Christin har været dygtige katalysatorer for en udviklingsproces, som nu kører videre. Et meget positivt resultat, som vi planlægger at følge op på med flere sessioner, individuelle eller fælles.
Maiken Weksø, Programchef, TV2 Networks. Jeg fik mange vigtige ting med – et sprog og en mulighed for at tale om det svære ved feedback. – større fællesskab og mange ideer og inputs fra medarbejderne til videre arbejde. Et rigtig godt selskab at udvikle sig i!
Carsten Jensen, Ingenør og Teamleader, Thrane & Thrane. I besidder sammen en evne til at få mig (og mine kolleger) til at frembringe mere end nogle af os nok havde forestillet os. Jeg personligt, fornemmer en stor indsigt i hvordan man får mennesker til at deltage aktivt i processen.
Anders Holst, PR/Marketing, XSKY. Christin og Karina styrer umærkeligt dagens gang. Alle kom til orde, alle følte sig set og lyttet til og sammen fandt vi næste skridt i processen frem mod vores fælles mål, – som i øvrigt også faldt på plads og blev tydeligt undervejs.
Birthe Sonne Kristensen, FreelanceJournalist. Det vigtigste for mig var at høre at andre har det ligesom mig med feedback. Og at der er redskaber der virker. Det vigtigste var at vende offer/dørmåtte situationen og se med nye øjne på mig selv og den rolle, jeg vælger at tage på mig. Det har været en øjenåbner, og rusket op i nogle mosgroede vanemønstre.



Facebook