CHRISTIN ILLEBORG
Det vigtigste i livet er at bevare sin indre stemme, og så lære at lytte til den. Den der skaber mening for dig, til at være den du er og leve dine drømme ud.
Jeg er Coach, Terapeut & Yogalærer.
I 2007 åbnede jeg min egen praksis her på Vesterbro i Humlebyen. Den består at et samtalerum og en lille yogasal, hvor jeg underviser i yoga og mindfulness og holder meditations aftener.
Det fælles fundamentet i mit arbejde er mindfulness. Mindfulness er en grundlæggende del af den buddhistiske tradition, men en universel menneskelig evne, der handler om at være til stede i øjeblikket, med særlig opmærksomhed på vores tanker, følelser og fysiske fornemmelser,- og vores reaktioner der på.
Vi kan, som mange af os har erfaret, ikke lave om på vores omgivelser, end ikke leve eller indrette et liv hvor vi undgår problemer. Men heldigvis kan vi gennem indsigt og træning lære at forstå det vi som mennesker finder svært. Derfra kan vi forholde os anderledes til problematikkerne når de opstår og på den måde leve mere i den retning vi ønsker. Det har for mig været en kæmpe frihed, men også et ansvar.
Min fornemmeste opgave er at træne mine klienter og kursister til at blive i stand til selv at fortsætte efter endt forløb hos mig. Derfor er mine samtaler og kurser præget af samarbejde med en undersøgende og coachende tilgang.
Jeg uddanner mig og holder mig løbende opdateret inden for samtaleterapi (narrativ og kognitiv), coaching, yoga og mindfulness (MBCT Mark Williams/Antonia Sumbundu og MBSR) og jeg modtager supervision.
Min uddannelse som yogalære har jeg fået hos Godfrey Devereux, som er en stor inspiration for mig, også I min coachpraksis. At være yogalærer er en livslang undersøgelse, derfor søger jeg selv inspiration og undervisning hos Olivia Dev (AUS), Søren Rasmussen (DK), Godfrey (UK)
Jeg er uddannet filmklipper fra Den Danske Filmskole, hvor jeg i perioder nyder min rolle som vejleder og underviser for eleverne Jeg underviser inden for feedback i kreative processer, klipning, dramaturgi, stresshåndtering og lederskab.
Udover arbejdet i min egen praksis er jeg også tilknyttet Fysioterapeuterne, Fysisk Form og Yogaliving som yoga og meditationslærer. Jeg er tilknyttet Manning Inspire som coachtræner og eksaminator. I 2011 startede jeg som underviser i mindfulness for overvægtige hos Move Mind & Body.



Facebook