20638869 illeborg@mac.com

Anjas historie om mindfulness og spisning

Anja fortæller:

Jeg har altid spist store portioner og været heldig at kunne tåle det; –  det vil sige, at til jeg var først i 30érne, tænkte jeg ikke så meget over hvad jeg spiste eller hvorfor, og spiste både masser af kulhydrater, næsten intet grønt eller frugt og masser af dårligt slik og dårlige kager.

Men så ramte jeg ind i en perioden af mit liv, hvor jeg begyndte at tage på, og så gik der elevatorvægt i den. I de 10 følgende år svingede jeg 10 kg. i vægt med et par måneders mellemrum. Når jeg skulle tabe mig, foregik det med masser af regler og forbud, som gjorde det rigtig surt (gjorde mig sur), og som fik mig til at føle mig utilstrækkelig.

For noget tid siden blev jeg bevidst om at der er to situationer der udløser min sukker trang: Når jeg keder mig, og når jeg er ked af det.

På det tidspunkt var der stadig alt for meget mad på min tallerken ved måltiderne, men jeg var begyndt at indse at jeg spiser på mine følelser.

Jeg startede på et Mindfullness kursus og allerede første gang hørte jeg sætningen ”at drage omsorg for sig selv”. Jeg blev berørt, men undrede mig også over hvad de mente. Der går noget tid før det går op for mig, hvad det betyder for mig. Måske fordi jeg simpelthen aldrig har praktiseret det før. Men den sætning runger altså i mit hoved – for hvad vil det lige sige at drage omsorg for mig? 
Jeg kom efterhånden frem til, at det for mig er, at sige nej tak til for meget og for dårlig mad, til slik og kager, og i stedet sige ja tak! til en krop jeg holder af, og et sind der er meget mere glad. Men det krævede mange kræfter, at stå imod den gamle vane.

Det der med at drage omsorg for sig selv, og møde sig selv med venlighed, har for mig været en kæmpe øjenåbner til en anden måde at være god ved mig selv, end at spise. Det har skabt en større integritet for jeg vil jo gerne og synes efterhånden at jeg fortjener at have det godt. Jeg vil gerne passe på mig selv.

Det er blevet mere naturligt at sige nej tak til dårlig madkvalitet og ja tak til det gode, men også til at nyde i stedet for at sluge. Men jeg skal stadigvæk være opmærksom og nogengange holde ud! Så jeg bruger stadig kræfter, men ikke så meget som i starten og det hjælper også at se et godt resultat.

Der er efterhånden kommet mindre på min tallerken, jeg spiser langsommere og jeg kan godt finde på at levne hvis jeg føler mig mæt.
Dermed ikke sagt, at jeg aldrig kan finde på at trøstespise når jeg er ked af det, men jeg gør det uden at lyve for mig selv og falder ikke ned i det store hul med – så kan det hele også være lige meget. Jeg er meget stolt af at jeg er kommet så langt og nu holder jeg ved og fortsætter.
– Anja

Læs mere om mindfulness og spisning 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

.

I det første brev har jeg samlet lidt godt til dig

 

Tak for din tilmelding. Du vil snart modtage en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding.